Antikolik

Da jeg, den 27. december kl. 20:03, endelig fik presset min søn ud, efter 6 timer med presseveer, jeg ikke måtte presse på, fordi han lå skævt i mit bækken, sagde jordemoderen: “Nåhmen hans tarmsystem virker da i hvertfald fint. Han har lige lavet lort på vej ud”. Perfekt!, tænkte jeg. Så skulle vi ikke vente på lorten, før vi måtte tage hjem fra hospitalet. Og hjem kom vi, og alt var fint, og han var gulerodsfarvet og fladnæset og skæv i hovedet, men han var det smukkeste jeg nogensinde havde set, og så begyndte han at græde, som om verden var ved at gå under; og det var den også – i hvert fald min.

Selvom babyer bliver født med et numsehul, (og det er ikke alle der gør det, hvilket er forfærdeligt), og selvom numsehullet virker og de kan lave lort og prutte, er hele systemet sprithamrende nyt. Tarmene har øvet sig, bevares, og det er man da heller ikke i tvivl om, når man forsøger at fjerne den første tjære-agtige afføring fra den stakkels sarte numse (hvad man i øvrigt kan afhjælpe ved at dryppe lidt babyolie på en fugtig skumvaskeklud). Men tarmene har aldrig arbejdet med mælk og maven har aldrig spist, og rigtig mange stakkels små får mavekneb og luft i maven og det gør ondt helt ind til benet, når de græder, og man ikke aner, hvad man skal stille op.

Og man tror at ens baby er den eneste med maveproblemer, og ens bedstemor spørger, hver gang man ser hende: “Og hvordan går det så med maven? Den stakkel!”, og man føler at man burde kunne gøre noget ved det, for man er jo mor, og som mor skal man kunne aflæse sit barns behov. Og så kommer man i mødregruppe efter en måned, hvor man græder dagligt, og får at vide at alle de andre børn har fuldstændigt de samme problemer. For det er nemlig helt normalt!

I min mødregruppe har samtlige babyer haft problemer med maven. De fleste har forsøgt sig med enten zoneterapi, kiropraktor, fysioterapi, cranio-sacral terapi, udskiftning af d-dråber, mælkesyrebakterier, movicol, lactulose, og analrør  – nogen med god effekt, andre med absolut ingen. Og jeg forstår godt at man vil prøve alverdens ting, for der er ikke noget værre end når ens barn græder af smerte.

Hjemme hos os, har vi udskiftet d-dråberne til nogen baseret på solsikkeolie med mælkesyrebakterier i; og lige så godt som jeg kan lide idéen om at solsikkeolie skulle være mere skånsomt for barnets mave end kokosolie, lige så lidt tror jeg at det har hjulpet. Til gengæld har det hjulpet, at han er blevet større og mere vant til at bearbejde den føde han indtager, og bedre til at presse på sine prutter og holde kroppen ret, når han skal bøvse uden at bruge unødig energi.

Det at komme af med luften ved at bøvse, har faktisk været den største øjenåbner. Det skulle nemlig gøre enormt ondt, hvis ikke de kommer af med den luft de indtager, når de spiser, og det i stedet skal vandre hele vejen igennem systemet og til sidst ud som en prut. Så op med de små og bøvs dem af efter middag og glæd dig til at de bliver 2-3 måneder, hvor tingene plejer at gå i sig selv.

Hvis baby er spændt som en flisbue, er passiv med arme eller ben, har en klar favoritside at kigge til, og virker spændt, når i prøver at vende hovedet til den modsatte retning, vil jeg til gengæld råde til at søge professionel hjælp. I såfald, kan baby nemlig godt have smertefulde eller irriterende låsninger i kroppen, som godt kan afhjælpes med manuel behandling eller hjemmeøvelser.

/Merle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *