Når baby har ondt

Jeg husker tydeligt, at noget af det første vi fik af vide, efter vi var kommet hjem fra hospitalet, var hvor vigtigt det var for Ramons udvikling, at han blev lagt så meget som muligt på maven, og at vi gerne skulle starte hurtigst muligt. Problemet var bare, at han ikke – som i overhovedet ikke – ville ligge på maven. Hver gang vi prøvede, græd han som pisket, og det var altså med det samme. Ikke noget med at ligge og grynte lidt pga. frustrationer, nej, det her var altså noget andet. Og det kan jeg jo så sige med sikkerhed, set i bagklogskabens klare lys.

Nu var det så bare sådan, at jeg havde været igennem en meget hård og ”fuldstændig almindelig” førstegangsfødsel, som min jordemoder så fint sagde. Efter knap 40 timers fødsel og 3 dages indlæggelse, samt 2 liter blod lettere, som følge af en bristning, sad jeg så i sofaen med vores lille nye vidunder, og havde på ingen måde overskud til at bruge ekstra kræfter på at høre ham græde hjerteskærende, fordi han absolut skulle ligge på maven. Oven i alt det andet kæmpede jeg også med et rigtig svært ammeforløb, som et senere indlæg vil uddybe yderligere. Men det springende punkt var, da jeg af en ammespecialist, som jeg havde taget kontakt til, blev anbefalet at kontakte Birgitte Jalving – osteopat og kiropraktor med speciale i børn – da hun muligvis kunne hjælpe med at løsne op for eventuelle spændinger i Ramons mund. Og da han faktisk også havde tendens til at vende hovedet mod en favoritside, og derfor havde begyndende skævhed i baghovedet, gav det mening at få ham tjekket.

Det var en meget behagelig oplevelse at være hos Birgitte, og jeg følte mig med det samme fuldstændig tryg ved at overlade det mest dyrebare i mit liv til hende. Efter nærmest ingen tid havde hun fundet frem til at Ramon var låst, og gik derefter i gang med at behandle, imens hun blidt fortalte ham (og derved mig) hvad hun gjorde. Til slut fik jeg overrakt ham i mine arme, som var han født på ny, og jeg må indrømme at jeg kneb en lille tåre – men det er også bare mig ☺
Jeg fik af vide, at det godt kunne være han skulle have flere behandlinger. Men det mest utrolige var, at fra det øjeblik vi kom hjem og jeg prøvede at ligge ham på maven, var der ingen tårer. Bevares, han gryntede og brokkede sig, men slet ikke på samme måde som før. Og derfra gik det bare fremad.

KISS syndrom (Kranie-nakkeleds Induceret SymmetriforStyrelse)
Efterfølgende har jeg fundet ud af at han højst sandsynligt led af KISS syndrom – ikke noget jeg på nogen måde har hørt omtalt før, hvilket undrer mig, da symptomerne stemmer fuldstændig overens med dem Ramom havde.

Symptomer
Optræder flere symptomer samtidig bør man være opmærksom på en KISS problematik.

  • 3-måneders kolik*
  • Forstyrret søvn (svært ved at falde i søvn, sover dårligt, skriger i søvne, vågner brat)
  • Spiser ikke nok/svært ved at suge (amme)/gylper meget. **
  • Træg mave (forstoppelse)
  • Er urolig og ofte utilfreds
  • Vanskeligheder med at holde hovedet i midten (efter 3 måneders alderen)
  • Vil ikke ligge på maven
  • Skæv stilling af hovedet (tvangsstilling/favoritstilling)
  • Asymmetrisk og affladet baghoved, hvor håret er slidt asymmetrisk af.
  • Gnider baghovedet mod underlaget og er meget urolig
  • Asymmetrisk hovedfacon, ansigtsasymmetri
  • Ligger med hovedet meget bagover
  • Ensidig sovestilling, ligger som et C (banan).
  • Bevæger arm og ben mindre på én side
  • Umodne hofter, ofte på én side
  • Fodfejlstilling
  • Skriger utrøsteligt
  • Barnet har en ømhed i nakken og reagerer negativt, når man tager det i nakken

 

* + ** : http://www.kiss-kidd.dk/hvad-er-kiss/

 

Hvis ovenstående symptomer er nogle du genkender hos din egen baby, eller du bare er interesseret i emnet, så kan du læse mere om KISS her; http://www.kiss-kidd.dk/

Der kan du også læse om syndromet KIDD (Kranie-nakkeleds Induceret Dyspraksi og Dysgnosi), som ofte opstår hos børn der ikke er blevet behandlet for et evt. KISS syndrom.

 

Det er altid vigtigt at tage kontakt til en professionel hvis du fornemmer at dit barn har ubehag eller smerter, eller reagerer på en måde som du tænker er uden for normalen. Mange forældre ender med at stå i en situation hvor deres barn får diagnosen Kolik, som desværre ofte er et prædikat der bliver sat når ikke man kan finde frem til den reelle årsag til problemet. Med det siger jeg ikke at der altid kan findes en årsag og løsning, men bare at der kan være mange årsager, som i vores tilfælde handlede om en låsning i Ramons nakke der kunne behandles hurtigt og smertefrit.

/Mia

Litteratur:
http://www.kiss-kidd.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *