Om gerne at ville det hele..

Inden jeg gik på barsel, havde jeg en forestilling om, at jeg ville have tid til det hele. Livet skulle ikke sættes på standby fordi jeg fik en baby. Han kom ind i vores liv og ikke omvendt, og derfor måtte han følge med os, hvis vi skulle noget og tilpasse sig vores rutiner. Jeg så så mange, der ændrede hele sit liv og som pludseligt var enormt begrænsede fordi de fik et barn, og jeg tænkte ‘stakkels dem’! Tænk at de har gjort det så svært for dem selv at få et barn, for så svært behøver det slet ikke at være. Jeg troede, at jeg ville have tid til alle de ting, jeg ikke havde tid til, da jeg arbejdede. Jeg troede at jeg kunne få gjort rent, få trænet, spist 3-4 gange om dagen, gå mindst en tur om dagen og have al den tid til min baby, som den havde brug for. Og så kom baby. Og billedet var et helt andet end det jeg havde tegnet på den anden side af hornhinden.

De første to uger havde jeg masser af tid, for der var min kæreste hjemme og alting foregik i slowmotion, uden tøj på, og vi havde tid til at lave mad og til at kramme, og gå 12 km lange ture og snakke om hvor dejligt vi havde det. Og da jeg fik tildelt mødregruppe, var jeg simpelthen så klar, og havde en fornemmelse af at være totalt ovenpå.

Jeg ser min mødregruppe en gang om ugen, og vi har det bare så dejligt sammen. Og en af damerne ville, ligesom jeg, gerne igang med at træne igen, så vi meldte os til cross fit moms træning og havde ambitioner om at komme minimum 2 gange ugentligt. Og vi kom, og begge vores børn græd hele den første træningssession, og vi kom forsent i mødregruppe bagefter og købte kaffe med karamelsirup og en sandwich på vej dertil, og gik med vores barnevogne i fuldt træningsudstyr, som om vi havde lavet noget aktivt, og det havde vi ikke, andet end gået rundt med vores grædende babyer.

2. og 3. gang gik bedre, men jeg havde en fornemmelse af at min dreng blev overstimuleret af alle de nye indtryk. Af alle de damer og børn han ikke kendte, og nye høje lyde og lugte og mig, som rendte rundt og lavede ting han ikke var vant til, og jeg fik sgu dårlig samvittighed. Det var ikke meningen at han skulle ligge der, et helt fremmed sted, når han var vågen, og vente på at jeg var færdig med at træne, så jeg kom faktisk en 4. gang, og så gik jeg igen inden holdet startede.

De andre mødre var mega seje, og deres børn tog det også rigtig pænt, og mange gjorde det på en rigtig fin måde, og nogle ville det, ifølge mig, for meget. Jeg synes idéen var rigtig god, men det var for mødre og ikke for børn, og derfor kommer jeg ikke igen, for mit barn skal ikke ligge 1,5 time 2 gange om ugen indtil jeg kommer til at se ud som jeg gjorde ingen jeg blev gravid.

Og så ville jeg lave en blog, der handlede om alt det man ikke er klar over før efter man har født og om træning i hjemmet til den gravide og mor og barn, og jeg ville så gerne skrive 2-3 indlæg om ugen, og nu er det 2-3 uger siden jeg sidst lavede et indlæg. For når min dreng endeligt har sovet, har det været i barnevognen, når vi har gået en tur, eller på armen eller i bæreselen, og ellers har jeg gerne villet have rene underbukser på eller morgenmad eller en kop kaffe og se de unge mødre og jeg har ikke villet sidde og skrive, når han har været vågen. Og når min kæreste kommer hjem, vil jeg gerne være sammen med ham, og så er jeg løbet tør for tid.

Jeg blev helt vildt stresset, fordi det hele blev så anderledes end forventet og jeg kunne ikke alle de ting, jeg gerne ville. Jeg havde ikke flere timer i døgnet og de timer jeg normalt var på arbejde, skulle jeg være mor på fuldtid, og når ja, det skulle jeg faktisk også resten af døgnet, og det havde jeg ikke lige tænkt over inden. Jeg ville ikke have det anderledes, men jeg har bare trådt et skridt tilbage og skriver på bloggen, når jeg har tid, og træner når jeg har tid, og ellers passer jeg mit livs vigtigste arbejde, som er at tage mig af min søn, i al den tid han har brug for mig.

/Merle

4 thoughts on “Om gerne at ville det hele..

  1. Dejligt med så stor ærlighed. Er rart også at høre den “barske” sandhed inden jeg selv bliver mor om ca 1 måned, så jeg måske kan skrue ned for mine egne forventninger til mig selv i barselstiden ❤️

    1. Det kommer bare til at gå så fint, det ved jeg! Men det er fint at have det med, at det bare kan være rigtig svært at nå det hele. Det hjælper tit at vide at det også er sådan for andre, så man ikke føler sig helt mislykket og alene om det <3

  2. Jeg har fået præcis samme chok efter jeg fik min datter. Jeg “småkritiserede” også alle, hvis liv pludselig gik i stå efter de fik børn. Min datter er 6 uger gammel, og jeg føler slet ikke at jeg når noget, udover at passe på hende. Jeg havde også en naiv forestilling om at hun jo kom til at sove det meste af tiden, men fakta er at vores pige bare ikke har et sovehjerte – og slet ikke når det er så varmt.

    Det er dejligt at se et ærligt indlæg, især når man sommetider føler sig som den eneste i verden, der har det på den måde!

    knus!

    1. Undskyld det sene svar! Du er i hvert fald ikke alene, det er helt sikkert! Jeg har flere dage følt mig som en total fiasko, fordi barselslivet bliver fremstillet så rosenrødt på de sociale medier. Men det er bare mega hårdt. Det er mega dejligt, men mega hårdt, når de ikke vil sove, og er kede af det uden nogen grund, og man render med dem på armen en hel dag, uden at have været i bad eller fået noget ordentligt at spise og det bare sejler derhjemme. Men det er bare HELT normalt og helt okay!
      Jeg håber at det vender lidt for din datter, så hun begynder at sove en smule mere. Det vendte for min nevø, som er helt regelmæssig i sine sovevaner nu, og det gør bare alting meget nemmere.
      Dejligt at du vil læse med 🙂
      Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *