Træning til den gravide

Din fantastiske kvindekrop er ved at lave et menneske og til det har den brug for noget omsorg. Ikke nok med at man (nogen) får morgenkvalme, som varer det meste af dagen, får strækmærker og hormonbetingede bumser, så tager nogen altså også overordentligt meget på, får bækkenløsning og tis ned ad lårene, fordi de ikke kan holde sig, hvis de skal lunte efter bussen.

Det er et helt enormt pres for kroppen at være gravid, og nogen har flere gener end andre; men fælles for alle er, at de bør passe godt på deres krop. Den er nemlig ved at lave dit livs kærlighed og hele din verden og stjernerne i den, og den skal helst kunne holde graviditeten ud og ikke mindst til at passe og pleje din kærlighedskartoffel efter navlestrengen er klippet over.

Til det har den brug for ordentlig ernæring – og TRÆNING! OGSÅ selvom du aldrig før har trænet i dit liv. Det er nu du skal igang. Hvis du er en af dem, som tænker: “Jeg går bare igang bagefter, for jeg bliver alligevel stor og tyk og så er det spild af tid”. NEJ! Det bliver meget meget nemmere at komme igang efter fødslen, hvis du har trænet inden, og dit resultat bliver også betydeligt flottere. Men du bestemmer naturligvis selv.

Jeg vil hen ad vejen udgive træningsprogrammer til den gravide. Herunder træning af muskelkorsettet og balder, udspændingsøvelser og, ikke mindst, bækkenbundsøvelser, samt belyse hvilke former for træning, der er specielt gode for den gravide. Der findes nogle rigtig gode apps, som kan hjælpe en på vej, hvis man, som mig, er dårlig til at huske at træne, når man ikke har ondt. Men det er virkeligt godt givet ud, og behøver ikke tage meget mere end 5-10 min hver aften. Jeg plejer f.eks. at træne imens der er reklamer.

/Merle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *